Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde spiller en central rolle i arbejdet med at håndtere nogle af de største miljø- og samfundsudfordringer i vores tid. Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd har sat som fælles mål, at Norden skal være den mest bæredygtige region i verden i 2030. For at nå dette mål er der iværksat en række initiativer på miljøområdet, som supplerer det løbende arbejde i de nordiske arbejds- og styregrupper under Ministerrådet.
De nordiske økosystemer står samtidig over for både lokale og globale udfordringer knyttet til tab af biologisk mangfoldighed, klimaforandringer og forurening, den såkaldte tredobbelte planetære krise. Håndteringen af disse udfordringer kræver transformative forandringer, hvor hensynet til naturen integreres i strategiske beslutningsprocesser og omsættes til konkrete løsninger.
På Umhvørvisstovan prioriterer vi derfor aktiv deltagelse i det nordiske samarbejde. Det giver adgang til viden, faglig sparring og inspiration, samtidig med at vores nordiske samarbejdspartnere får indsigt i færøske forhold og det arbejde, der udføres på Færøerne. Medarbejdere fra Umhvørvisstovan deltager i arbejds- og styregrupper inden for blandt andet biologisk mangfoldighed, naturbaserede løsninger, kemikalier, grøn energi samt hav og kyster.
På denne side kan du læse mere om Umhvørvisstovans rolle i det nordiske samarbejde samt de programmer og aktiviteter, vi deltager i.
Nordisk Naturprogram (2025-2027)
Et element i samarbejdet er Nordisk Ministerråds Naturprogram 2025–2027, som har til formål at standse tabet af biologisk mangfoldighed og bidrage til løsninger på samfundsudfordringer gennem naturbaserede løsninger. Programmet støtter de nordiske lande i implementeringen af det globale Kunming-Montreal-rammeværk for biologisk mangfoldighed og i opfølgningen på anbefalingerne fra IPBES, platformen for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester.
Naturprogrammet består af to delprogrammer med fokus på henholdsvis biodiversitet og naturbaserede løsninger. Koordinatorerne for begge delprogrammer er placeret på Umhvørvisstovan.
Gennem programmet styrkes samarbejdet mellem myndigheder, erhvervsliv, civilsamfund og den akademiske verden samt mellem kommuner og lokalsamfund i hele Norden med henblik på at udvikle og opskalere konkrete, bæredygtige løsninger.
Funding 2026
Det Nordiske Naturprogram har aktuelt åbnet fire finansieringsmuligheder, som skal styrke implementering, samarbejde og vidensdeling på tværs af Norden med fokus på biodiversitet og naturbaserede løsninger.
1. Lokale synergiprojekter
Støtte til lokalt forankrede naturprojekter, der skaber tydelige synergier mellem biodiversitet og naturbaserede løsninger gennem konkrete tiltag i praksis.
Ansøgningsfrist 8. april 2026
2. Kulturarv och biologisk mångfald
Støtte til projekter, der udforsker samspil, synergier og potentielle konflikter mellem kulturmiljøer og biodiversitet, herunder med relevans for kulturarv og grøn omstilling.
Læs mere og søg her
Ansøgningsfrist 8. april 2026
3. Invasive Alien Species (offentligt udbud)
Støtte til etablering af en nordisk platform og styrket samarbejde om håndtering af invasive fremmede arter på tværs af lande og sektorer.
Frist for spørgsmål: 8. mars 2026
Ansøgningsfrist 8. april 2026
4. Opskalering af naturbaserede løsninger i større landskaber og regioner
Støtte til nordiske samarbejdsprojekter, der arbejder med implementering og opskalering af naturbaserede løsninger i større geografiske sammenhænge
23. marts 2026
Præsentation af de fire aktuelle finansieringsmuligheder under Naturprogrammet
Den 25. februar 2026 afholdte det Nordiske Naturprogram et informationswebinar om de aktuelle finansieringsmuligheder under programperioden 2025–2027.
Webinaret gav et samlet overblik over programmets fire igangværende udbud inden for biodiversitet og naturbaserede løsninger samt vejledning om ansøgningsprocessen.
Vi opfordrer alle interesserede aktører i Norden til at se præsentationsslides, webinaroptagelsen samt Q&A fra webinaret for en samlet introduktion til udbuddene, kravene og ansøgningsprocessen.
Delprogrammet for biodiversitet
Den nordiske arbejdsgruppe for biologisk mangfoldighed (NBM) har til formål at standse tabet af biologisk mangfoldighed i Norden og dermed sikre, at vores økosystemer er robuste og kan levere de nødvendige økosystemtjenester, som er en forudsætning for fortsat velfærd og bæredygtig vækst i fremtiden.
Naturprogrammets delprogram for biodiversitet koordineres af Niklas Sjøbeck Jørgensen, Umhvørvisstovan.
Niklas Sjøbeck Jørgensen
Samskipari fyri Náttúruprogrammið – Lívmargfeldi
Delprogrammet for naturbaserede løsninger
Som led i arbejdet med at realisere visionen om, at Norden bliver den mest bæredygtige region i verden, har Nordisk Ministerråd afsat 15 mio. kr. til et treårigt program for naturbaserede løsninger i Norden (2025–2027). Programmet har til formål at støtte politikere og forvaltninger i de nordiske lande i at udvikle, implementere og opskalere naturbaserede løsninger i praksis.
Naturprogrammets delprogram for naturbaserede løsninger koordineres af Lisa í Dali, Umhvørvisstovan.
Lisa í Dali
Samskipari fyri Náttúruprogrammið – Náttúruloysnir
Sociale medier
Følg Nordisk Miljø og Klima Samarbejde á LinkedIn og Twitter

