Einki úrslit
Fyrrverandi síða
Leiting framd av
Næsta síða

Om programmets første fase (2021-2024)

Denne side giver et overblik over den første fase af det nordiske program for naturbaserede løsninger (2021–2024). I denne programperiode blev naturbaserede løsninger en del af Nordisk Ministerråds arbejde med at realisere Vision 2030 om at gøre Norden til den mest bæredygtige region i verden.

Fokus i perioden var rettet mod vidensopbygning, metodeudvikling og erfaringsopsamling med henblik på at skabe et fælles nordisk grundlag for anvendelsen af naturbaserede løsninger i politiske beslutningsprocesser og offentlig forvaltning.

Siden beskriver programmets mål, centrale indsatser, udviklede værktøjer samt projekter og resultater, som i dag danner fundamentet for det videre arbejde i perioden 2025–2027.

Á hesi síðu

Introduktion til programmet (2021-2024)

I perioden 2021–2024 var programmet for naturbaserede løsninger en del af Nordisk Ministerråds arbejde med at realisere Vision 2030 om at gøre Norden til den mest bæredygtige region i verden. Der blev afsat 28 mio. kr. til et fireårigt program med fokus på at fremme udvikling og anvendelse af naturbaserede løsninger i Norden.

Programmets første fase havde primært fokus på vidensopbygning, metodeudvikling og erfaringsopsamling med henblik på at etablere et fælles nordisk grundlag for anvendelsen af naturbaserede løsninger i politisk beslutningstagning og offentlig forvaltning. Indsatserne omfattede bl.a. bæredygtig arealanvendelse, restaurering af vådområder og genåbning af vandløb og viste betydelige klima-, biodiversitets- og samfundsmæssige gevinster. Forskning pegede samtidig på, at naturbaserede løsninger kan bidrage væsentligt til reduktion af drivhusgasudledninger og dermed understøtte målsætningerne i Parisaftalen.

I perioden blev der udviklet fælles nordiske værktøjer, håndbøger og vejledninger, som understøtter planlægning, implementering og kvalitetssikring af naturbaserede løsninger. Programmet omfattede desuden pilotprojekter og case-studier i hele Norden samt særskilte projekter om naturbaserede løsninger og bevaring af genetiske ressourcer til klimatilpasning.

Formidling og vidensdeling var et centralt element, og resultaterne blev delt gennem rapporter, vejledninger, konferencer, seminarer, webinars og internationale netværk. Samlet set bidrog programmets første periode til at opbygge et solidt fælles nordisk vidensgrundlag, som danner afsæt for det videre arbejde under Naturprogrammet 2025–2027, hvor fokus er flyttet fra vidensopbygning til implementering og opskalering i praksis.

Introduktionsfilm
Filmen nedenfor giver en kort og let tilgængelig introduktion til naturbaserede løsninger og forklarer, hvordan de blev anvendt som ramme for programmets arbejde i den første programperiode.

Programstruktur og delprojekter (2021-2024)

Programmet Naturbaserede løsninger i Norden var i perioden 2021–2024 opbygget omkring fem delprojekter og blev senere udvidet med et sjette projekt, der tilsammen dækkede vidensopbygning, praktisk afprøvning, policy-udvikling og bevaring af genetiske ressourcer. Delprojekterne var struktureret som en trinvis proces, hvor tidlige leverancer dannede grundlag for efterfølgende aktiviteter.

Delprojekterne omfattede:

1.Nordisk syntese og vidensopsamling (2022)
Udarbejdelse af en nordisk syntese om naturbaserede løsninger med fokus på kortlægning, eksisterende viden og sammenhæng til internationale rammer, herunder IUCN’s globale standarder. Leverancerne omfattede rapporter, seminarer, workshops og formidlingsmateriale.

2.Nationale cases og praktisk afprøvning (2023)
Afprøvning af naturbaserede løsninger gennem nationale cases med fokus på kulstoflagring, biodiversitet og klimatilpasning, herunder bevaring og restaurering af tørvemoser, naturlig skov og kystnære økosystemer samt håndtering af oversvømmelser og skybrud.

3.Policy-udvikling og fælles nordisk vejledning (2024)
Udvikling af policy-rettede leverancer målrettet national og regional forvaltning, herunder fælles nordisk vejledning om implementering af naturbaserede løsninger i relation til CBD, IPCC, LULUCF og nationale klimamålsætninger.

4.Vejledning og best practice (2024)
Udvikling af metoder og best practice for planlægning og gennemførelse af naturbaserede løsninger på tværs af lande, baseret på erfaringer fra de nationale cases og med fokus på grøn infrastruktur og optimale løsninger for klima og biodiversitet.

5.Bevaring af genetiske ressourcer for klimatilpasning (2021–2024)
Et særskilt delprojekt gennemført af NordGen med fokus på bevaring og dokumentation af nordiske plantegenetiske ressourcer, herunder vilde slægtninge til kulturplanter (Crop Wild Relatives), som bidrag til klimatilpasning og fødevaresikkerhed.

6.Naturbaserede løsninger i byer og kommuner – Yggdrasil (2024)
Et særskilt nordisk projekt med fokus på kommuner og byer, som gennem netværk, kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling understøttede implementering af naturbaserede løsninger i praksis.

Publikationer, værktøjer og cases (2021-2024)

Nedenfor er samlet en oversigt over centrale publikationer, værktøjer og cases udviklet og anvendt i programperioden 2021–2024. Materialerne afspejler programmets første fase med fokus på vidensopbygning, metodeudvikling og erfaringsopsamling og udgør et fagligt grundlag for det videre arbejde med naturbaserede løsninger.

Nordiske håndbøger og vejledninger

Guide for Nature-based solutions in the Nordics
En nordisk guide udgivet af Nordisk Ministerråd i 2024, som samler værktøjer, principper og erfaringer om naturbaserede løsninger:

NbS Guide

Online håndbog om naturbaserede løsninger formidlet via projektholder NINA:

A-DVICE

Policy- og praksishåndbog om naturbaserede løsninger formidlet via projektholder NIVA:

Rapporter og erfaringsopsamling

Working with nature-based solutions
En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2023, som belyser forståelse, anvendelse og potentialer ved naturbaserede løsninger i en nordisk kontekst:

Teaming Up with Nature

En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2024 (A-DVICE):

Practical experiences with nature-based solutions in the Nordics
En samlet rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2024, som dokumenterer erfaringer fra nordiske pilot og case-studier med anvendelse af naturbaserede løsninger i praksis:

Yggdrasil – Living Nordic City
En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2025 om Yggdrasil-projektet, som dokumenterer erfaringer med naturbaserede løsninger i nordiske byer og kommuner:

Nordic Crop Wild Relative Conservation for a More Resilient Agriculture
En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2025, som samler erfaringer fra arbejdet med vilde slægtninge til kulturplanter (CWR) i en nordisk kontekst:
https://www.norden.org/en/publication/nordic-crop-wild-relative-cwr-conservation-more-resilient-agriculture

Case-studier og vidensdeling

Nordiske pilot og case-studier
De otte case-studier, som danner grundlag for ovenstående rapport om Practical experiences with nature-based solutions in the Nordics, er formidlet som konkrete praksiseksempler via NetworkNature Nordic Hub:

Yggdrasil
Projektets erfaringer og resultater er formidlet her via projektholder Trädkontoret AB:

Nordic Situation
Projektside formidlet via projektholder NIVA, der samler og beskriver centrale projekter fra programmets første fase (2021–2024), herunder S-ITUATION, S-UMMATION, A-DVICE og Nbs Guide, som tilsammen udgjorde vidensgrundlaget for udviklingen af nordiske værktøjer og rapporter om naturbaserede løsninger:

Øvrige nordiske publikationer

I samme periode blev der udarbejdet to rapporter i regi af den nordiske arbejdsgruppe for biodiversitet (NBM). Derudover fik den nordiske økonomigruppe udarbejdet rapport om naturbaserede løsninger.

Synergies between climate and biodiversity objectives in laws, policies and management practice TemaNord-rapport, der belyser, hvordan klima- og biodiversitetsmål kan tænkes sammen i lovgivning og forvaltning i Norden.

Synergy in conservation of biodiversity and climate change mitigation En nordisk publikation om sammenhængen mellem biodiversitetsbevarelse og klimatiltag i nordisk forvaltning.

Economic benefits of nature-based solutions in relation to sea level rise, storm surges and extreme rain En TemaNord-rapport om de økonomiske fordele ved naturbaserede løsninger i forhold til ekstreme vejr- og klimahændelser.

Overordnet programinformation

Nordisk Ministerråds Naturprogram

Organisation (2021-2024)

Programmets første fase (2021-2024) var en del af Nordisk Ministerråds Vision 2030.

Programmet om Naturbaserede Løsninger i Norden (2021-2024) blev administreret af “Afdelingen for Vækst og Klima” under Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima i samarbejde med NordGen, mens den daglige koordinering blev varetaget af Umhvørvisstovan ved Jóna Ólavsdóttir.


Kunngerðir