PILOTPROJEKT: EROSIONSSIKRING MED NATURBASEREDE LØSNINGER I NORGE
Pilotprojekt: Erosionssikring med naturbaserede løsninger i Norge
Norsk Institutt for Bioøkonomi vil forebygge erosion ved at styrke skråninger og åkanter med naturbaserede løsninger. Formålet er at forbedre lokale miljøforhold samt øge vandkvaliteten og biodiversiteten ved åer og vandløb.
Ved mange åer og vandløb, både store og små, er svigt af åkanter et stort problem. Problemet opstår som følge af forskellige typer indgreb i naturen og løses typisk med sten og beton – såkaldte grå løsninger. Men de grå løsninger går ofte ud over de lokale miljøforhold, vandkvaliteten og biodiversiteten, og derfor vil Norsk Institutt for Bioøkonomi (NIBIO) undersøge, hvordan naturbaserede løsninger kan være med til at forebygge erosion ved åkanter.
I Norge har ændringer i arealanvendelsen de senere årtier ført til øget erosion og nedsat biodiversitet. Efter 1950 blev landbruget mere intensivt og i løbet af 1980’erne blev de negative konsekvenser af ændringerne tydelige: øget erosion, forurening af floder og søer, forsvinden af den kulturelle landskabsarv og tab af biodiversitet. Problemerne med øget erosion har været debatteret i mange år, og kan ud over de miljømæssige konsekvenser også have fatale konsekvenser for mennesker. I 2020 var der et jordskred i Gjerdrum kommune, lidt uden for den norske hovedstad. Jordskredet var forårsaget af erosion i en nærliggende bæk og krævede 10 menneskeliv.
Styregruppen for Nordisk Ministerråds program Naturbaserede løsninger i Norden anser vigtigheden af at gøre noget for at forebygge erosioner i fremtiden, og har derfor valgt at bevilge 900.000 danske kroner til NIBIOs pilotprojekt med naturbaserede løsninger til erosionssikring. Med projektet skal NIBIO samle viden på området, teste de naturbaserede løsninger og lave en vejledning til BAT (Best Available Techniques), når det kommer til erosionssikring med fokus på biodiversitet og økologi. Dertil er målet blandt andet også at undersøge vegetationsetablering og omkostninger, at måle effekterne på biodiversiteten og sammenligne dem med de traditionelle grå metoder samt at beskrive implementeringsprocessen.
Projektet kommer til at løbe i årene 2022-2024, og den første forberedende fase er kommet godt i gang.
