Einki úrslit
Fyrrverandi síða
Leiting framd av
Næsta síða

PILOTPROJEKT: BIODIVERSITET I BY OG KYST I ISLAND

Programmet Naturbaserede løsninger i Norden har bevilget 650.000 DKK til et pilotprojekt i Island, der har til formål at øge biodiversiteten i Reykjavík.  

Grasagarður Reykjavíkur hedder det levende museum under åben himmel, der har beliggenhed i Islands hovedstad. Parken huser omkring 5.000 samleobjekter af omkring 3.000 arter og giver en idé om mangfoldigheden af ​​vegetation i denne del af Norden. Blandt personalet er Hjörtur Þorbjörnsson og Magnus Göransson, der arbejder for at bevare de genetiske ressourcer i den islandske natur. De arbejder med det, som hedder kulturplanters vilde slægtninge, som er planter, der vokser vildt i naturen og som er i nær familie med de kulturplanter, som vi avler. Disse vilde planter kan have egenskaber, som kan være af betydning, når det kommer til at forbedre vores kulturplanter fx smag, ernæringskvalitet, sygdomsresistens og øget udbytte. De er også vigtige i forbindelse med at tilpasse vores kulturplanter til de udfordringer, som klimaændringerne medfører, såsom tørke- og oversvømmelse og varmestress.

Grasagarður Reykjavíkur har nu ansøgt om midler til et projekt, som de kalder kulturplanters vilde slægtninge i naturområder i by og kyst. Pengene skal bruges til at udvikle en værktøjskasse til planteavlere, som arbejder for et bæredygtigt og mere urbaniseret landbrug til lokal fødevareproduktion. Og det synes styregruppen for programmet er en rigtig god idé. De har derfor valgt at bevilge 650.000 til projektet.

Med projektet vil Hjörtur og Magnus øge det pågående arbejde med afgrøders vilde slægtninge til et nyt urbant miljø. Arbejdet er gået i gang, og vi glæder os til at følge med på sidelinjen.

God arbejdslyst Grasagarður Reykjavíkur.