Igangværende projekter
Delprogram for Biodiversitet
Arctic Biodiversity Conference 2027
– Leadership in Times of Planetary Crisis
Projektet omfatter planlægningen af Arctic Biodiversity Conference 2027 og skal etablere et solidt organisatorisk og fagligt grundlag for konferencens gennemførsel i Nuuk. Projektet består af at ansætte en koordinator, etablere en koordinationsgruppe og referencegruppe, udarbejde det første udkast til program samt udvikle en kommunikations- og interessentstrategi. Arbejdet involverer bred nordisk deltagelse, herunder ministerier og forskningsinstitutioner fra Grønland, Danmark, Færøerne, Island samt CAFF‑sekretariatet. Projektgruppen består af eksperter inden for biodiversitet, arktisk forvaltning og internationalt samarbejde, og vil sikre tæt kobling til AAB 2025‑2035, GBF samt det nordiske natur- og miljøprogram. De centrale aktiviteter inkluderer programudvikling, partnerskabsopbygning, fundraising, logistikplanlægning og udarbejdelse af kommunikationsmateriale. Projektet forventes at styrke pan‑arktisk vidensdeling, forbedre koordineringen mellem nordiske lande og sikre aktiv deltagelse fra oprindelige folk.
Resultatet bliver et fuldt operationelt planlægningssetup, en klar roadmap for konferencens indhold og struktur samt forberedte ansøgninger til fase 2. Projektet skal dermed danne fundamentet for en stærk, tværsektoriel og internationalt forankret biodiversitetskonference i 2027.
Periode
01.01.2026 – 15.05.2027
Kontakt
Inge Thaulow – ingt@nanoq.gl
Nordic Input to the Actions for Arctic Biodiversity 2025–2035 (AAB)
– Aligning with the Kunming–Montreal Global Biodiversity Framework
Projektet skal sikre stærk og samlet nordisk indflydelse på den næste tiårige udgave af Actions for Arctic Biodiversity (AAB), som er Arktisk Råds centrale ramme for biodiversitetsarbejde frem til 2035. Arbejdet omfatter vurdering af de eksisterende 58 handlinger, identifikation af mangler, samt forslag til nye og reviderede indsatser, så AAB afspejler både nordiske og oprindelige folks perspektiver og bedre kobles til KMGBF. Projektet etablerer et koordineret nordisk bidrag gennem webinars, konsultationer og en fysisk workshop, hvor eksperter, myndigheder og Indigenous Knowledge‑aktører bidrager. Der udvikles et forbedret monitorerings‑ og evalueringsframework med konkrete indikatorer, der skal styrke rapportering og sporbarhed. Projektgruppen består af CAFF‑sekretariatet, nordiske delegationer samt repræsentanter fra Inuit Circumpolar Council og Saami Council.
Forventede resultater er en opdateret AAB‑plan, et nordisk positionspapir, et sæt indikatorer, og et mere inkluderende, responsivt og strategisk samarbejde om arktisk biodiversitet. På lang sigt skal projektet styrke Arktisk Råds evne til at adressere pres på biodiversiteten og understøtte bæredygtig udvikling i hele regionen.
Periode
01.01.2026 – 31.12.2027
Kontakt
Courtney Price – courtney@caff.is
Uptake of IPBES assessments
– Supporting the implementation of the Kunming–Montreal Global Biodiversity Framework (KMGBF) in the Nordic Region through uptake of IPBES assessments
Projektet understøtter implementeringen af KMGBF i Norden ved at omsætte hovedbudskaber og anbefalinger fra tre centrale IPBES‑vurderinger: Transformative Change, Nexus samt Business & Biodiversity. Formålet er at gøre den omfattende videnskabelige viden anvendelig i en nordisk politisk og praktisk kontekst og styrke forståelsen af nødvendige systemiske ændringer. Hovedaktiviteten er en større nordisk workshop i 2026 med deltagelse af ministre, embedsværk, erhverv, finanssektor, civilsamfund og ungdom, hvor regionale behov, cases og bedste praksis identificeres. Projektet udvikler desuden “uptake‑materialer” såsom letforståelige IPBES‑oversigter, regionale fortolkninger af nøglebudskaber, samt en samling nordiske eksempler på transformative løsninger. Projektgruppen består af myndighederne bag IPBES‑arbejdet i Norge, Finland, Danmark og Sverige, med referencegruppe fra øvrige nordiske og baltiske aktører.
Et centralt resultat bliver et fælles nordisk memorandum med anbefalinger til, hvordan landene kan indfri KMGBF‑målene. Projektet sigter mod øget koordination, bedre vidensflow, stærkere science‑policy‑kobling og bredere integration af biodiversitet i beslutningsprocesser i hele regionen.
Periode
01.01.2026 – 30.06.2027
Kontakt
Nina Vik – nina.vik@miljodir.no
Biokulturell arv i skogen
– Integreret kulturmiljø- og naturforvaltning i moderne skovbrug
Projektet undersøger, hvordan biokulturel arv i skovlandskaber bedre kan beskyttes og integreres i moderne, intensivt skovbrug på tværs af de nordiske lande. Gennem systematisk dataindsamling, analyse og spørgeskemaundersøgelser kortlægges udfordringer, praksisser og konfliktzoner mellem kulturarv, biodiversitet og skovdrift. Projektet etablerer en tværnordisk referencegruppe og afholder workshops, bl.a. på SKÅNK‑konferencen, for at samle aktører fra myndigheder, forskning, forvaltning og skovsektoren. Der udarbejdes en rapport og policy briefs, som skal formidle resultater og anbefalinger til praksis og politiske beslutningsprocesser. Projektgruppen består af eksperter fra NIKU (Norge), Aarhus Universitet (Danmark), Karlstad Universitet (Sverige) samt finske underleverandører. Arbejdet skal skabe en samlet oversigt over lovgivning, krav og forvaltningsmodeller samt identificere værktøjer, der kan støtte mere holistisk skovforvaltning.
Projektet forventer at styrke nordisk samarbejde og skabe et vidensgrundlag, der kan videreføres i forskning og fremtidig “best practice”. Langsigtet skal projektet bidrage til bedre beskyttelse af både kulturmiljøer og biodiversitet i skovene i hele Norden.
Periode
05.01.2026 – 30.04.2027
Kontakt
Véronique Karine Simon Nielsen – veronique.simon@niku.no
Heritage at Risk
– Effekter af skovrejsning på arkæologiske sites og kulturlandskaber i tre nordiske lande
Projektet undersøger, hvordan skovrejsning og skovdrift påvirker arkæologiske lokaliteter og kulturlandskaber i Island, Norge og Færøerne, hvor både klimaindsatser og øget træplantning skaber nye udfordringer for kulturarven. Arbejdet bygger videre på et igangværende islandsk projekt og udvider perspektivet til et nordisk samarbejde, hvor lovgivning, planlægning, databaser og praksisser sammenlignes. Centrale aktiviteter omfatter indsamling og analyse af GIS‑data, gennemgang af lovgivning, feltbesøg og ekskursioner i alle tre lande, workshops, webinars samt udvikling af anbefalinger og “best practice”‑retningslinjer. Projektgruppen består af arkæologer og kulturarvsspecialister fra FSI (Island), NTNU (Norge) og Tjóðsavnið (Færøerne), understøttet af en referencegruppe fra relevante kulturarvs‑, miljø‑ og planmyndigheder.
Projektet forventes at skabe et samlende vidensgrundlag, tydeliggøre trusler mod kulturmiljøer i skovområder, udvikle politiske og praktiske anbefalinger og styrke samarbejde mellem heritage‑ og skovsektoren. Resultaterne omfatter rapporter, videnskabelige artikler, et manual og bedre nordisk koordinering, som skal understøtte mere bæredygtig skovforvaltning og bedre beskyttelse af kulturlandskaber.
Periode
01.01.2026 – 31.12.2027
Kontakt
Birna Lárusdóttir – birnalar@gmail.com
Cultural Heritage as Habitat
– Et nordisk samarbejde om biodiversitetsfremmende praksis i UNESCO verdensarv
Projektet undersøger, hvordan UNESCO-verdensarvssteder kan fungere som levende laboratorier for integreret forvaltning af kulturarv og biodiversitet på tværs af Norden. Gennem oversættelse af Kunming‑Montreal Global Biodiversity Framework (KMGBF) til kulturarvskontekster skabes et fælles nordisk udgangspunkt for natur‑kultur alignment. Projektet samler konkrete praksisser fra de 45 nordiske verdensarvssteder og udvikler modeller, frameworks og anbefalinger til, hvordan kulturarvsforvaltning aktivt kan styrke biodiversitet. Centrale aktiviteter omfatter case‑indsamling, udvikling af “next practices”, national og international videndeling, digitale publikationer og workshops på bl.a. Nordic World Heritage Conference 2026. Projektgruppen er UNESCO-forankret og støttes af en referencegruppe med nationale myndigheder og IUCN.
Projektet forventes at øge kapaciteten blandt verdensarvsstederne, skabe et digitalt case‑katalog, formulere konkrete anbefalinger og styrke policyudvikling både nationalt og internationalt. Resultaterne skal desuden understøtte KMGBF‑implementering, skabe bredere nordisk samarbejde og inspirere også ikke‑verdensarvssteder til integreret natur‑kulturforvaltning.
Periode
01.01.2026 – 31.12.2026
Kontakt
Tove Damholt – tovedamholt@gmail.com
Nordic Network for Ambitious Nature Municipalities and Biosphere Reserves
– Local Implementation of the Kunming–Montreal Global Biodiversity Framework in the Nordics
Projektet etablerer et nordisk netværk af ambitiøse naturkommuner og biosfæreområder for at styrke den lokale implementering af Kunming–Montreal Biodiversity Framework. Netværket bygger videre på erfaringerne fra MAB‑LAB og udvides til at omfatte kommuner, biosfæreområder, UNESCO‑ekspertise og IUCN. Arbejdet gennemføres i fire faser: netværksopbygning, tematiske læringsforløb, pilotprojekter og strategisk formidling. Der udvikles en kommunal oversættelse af KMGBF samt et nyt sæt indikatorer for lokal biodiversitetshandling, som testes i mindst seks pilotprojekter på tværs af Norden. Resultaterne samles i en afsluttende rapport, otte policy briefs og en stor konference, der også skal katalysere næste skridt i nordisk biodiversitetssamarbejde. Projektgruppen omfatter Møn Biosfæreområde, Vordingborg Kommune, NordMAB‑partnere, UNESCO‑Chair fra Universitetet i Bergen og IUCN‑specialister. På længere sigt skal netværket blive en vedvarende platform, der løfter lokal biodiversitetsindsats, styrker multilevel governance og gør Norden til international frontløber i at omsætte globale biodiversitetsmål til konkret handling.
Periode
01.01.2026 – 31.12.2027
Kontakt
Katrine Ohm Dietrich – kdie@vordingborg.dk
Nordic overview of instruments, measures and barriers to achieving the objectives of the LULUCF Regulation
Projektgruppen består af RISE (Sverige), SINTEF (Norge) og LUKE (Finland) og projektet sigter mod at kortlægge, analysere og sammenligne, hvordan de nordiske lande implementerer EU’s LULUCF‑forordning samt håndterer sammenhængen med biodiversitetsmålene under Nature Restoration Law (NRL). Opgaven omfatter en samlet nordisk oversigt samt detaljerede casestudier for Sverige, Norge og Finland, hvor politiske virkemidler, teknologiske tiltag og strategiske trade‑offs vurderes. Projektet analyserer policy‑mix, implementering, governance‑strukturer og indikatorer, og undersøger hvordan lande balancerer kulstofoptag, skovforvaltning og naturhensyn. Der gennemføres omfattende dokumentstudier, ekspertinterviews og sammenligninger på tværs af lande samt workshops med nordiske eksperter. Projektgruppen består af seniorforskere med specialer i LULUCF, biodiversitet, klimatilpasning, innovation og governance.
Resultaterne munder ud i en samlet rapport med policy‑anbefalinger på både nationalt og nordisk niveau samt forslag til videre forskning. Målet er at støtte myndigheder i at udvikle mere effektive, sammenhængende og bæredygtige virkemidler til at opfylde EU’s klimamål og samtidig styrke biodiversiteten.
Periode
01.01.2026 – 31.12.2026
Kontakt
Johnn Andersson – johnn.andersson@ri.se
Overview of instruments and incentives to preserve and halt the loss of biodiversity
Projektet udføres af Menon Economics, Norion Consult og Anthesis, der skal udarbejde en samlet, struktureret kortlægning af policy‑instrumenter og incitamenter, der skal bevare og standse tabet af biodiversitet i Norden. Undersøgelsen omfatter alle nordiske lande samt Åland, Færøerne og Grønland og kobler eksisterende og planlagte tiltag til Kunming–Montreal‑aftalen og relevante EU‑reguleringer. Projektet arbejder systematisk gennem fire opgaver: analyse af drivkræfter bag biodiversitetstab, kortlægning af virkemidler, vurdering af deres effektivitet og konsekvenser samt identifikation af politiske, institutionelle og data‑relaterede huller. Datagrundlaget bygges på desk research, interviews med myndigheder og eksperter samt to workshops med en styregruppe.
Resultatet bliver et opdateret katalog over virkemidler, analyser af deres samspil og en række anbefalinger og best practices. Holdet kombinerer stærke økonomiske, naturfaglige og politiske kompetencer med erfaring fra lignende TemaNord‑studier. Projektet afsluttes med rapport, præsentationer, en webinar‑serie samt let tilgængelige formidlingsprodukter.
Periode
01.01.2026–31.12.2026
Kontakt
Øyvind Nystad Handberg – oyvind.nystad.handberg@menon.no
