Einki úrslit
Fyrrverandi síða
Leiting framd av
Næsta síða

Her er de nominerede til Nordisk Råds miljøpris 2022

Naturen er en grundlæggende forudsætning for al menneskelig aktivitet. Vores skove, det åbne land, parker, have og andre økosystemer er knyttet til global opvarmning, energiforsyning, vandforsyning, fødevareproduktion, byplanlægning og sundhed. At beskytte, bevare og styrke naturen er i miljødebatten ofte blevet set som en udfordring med en social eller økonomisk slagside, men sådan behøver det slet ikke at være. Naturbaserede løsninger styrker ikke kun miljøet og biodiversiteten, de kan også planlægges så der skabes social, kulturel og økonomisk værdi. Derfor er årets tema for Nordisk Råds miljøpris naturbaserede løsninger, og i går blev de nominerede offentliggjort ved et seminar om naturbaserede løsninger i Nordens hus på Færøerne. 

Årets tema er nemlig ‘naturbaserede løsninger – et alsidigt svar på samfundets store udfordringer’. Med dette tema ønsker prisen at gøre opmærksom på, at natur og naturforvaltning kan bidrage med alsidige løsninger på biodiversitets- og klimakrisen, men også sikre effektiv klimatilpasning i bymiljøer og samtidig øge menneskers sundhed og trivsel.

Naturbaserede løsninger understøtter FN’s klimamål nr. 14 og 15, som handler om livet i havet og livet på land. Gennem naturbaserede løsninger kan du understøtte de mål, der er relateret til f.eks. sundhed og trivsel (3), rent vand og sanitet (6), industri, innovation og infrastruktur (9), bæredygtige byer og lokalsamfund (11) og klimaindsats (13).

Udvikling af naturbaserede løsninger er prioriteret af Nordisk Ministerråd i sin vision for et grønt Norden. Vinderen af Nordisk Råds miljøpris 2022 offentliggøres den 1. november i Helsingfors i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten Nordlys og 300.000 danske kroner.

Se de nominerede her: Her er de nominerede til Nordisk Råds miljøpris 2022 (norden.org)

Og se eller gense eventet her: LIVE: Seminar on nature-based solutions, September 1st 2022, 15.00 – 17.00 (UTC+1) – YouTube